OB er angiveligt tæt på at sikre sig Troels Bech som ny cheftræner, mens Silkeborg i stedet vil ansætte Keld Bordinggaard.
Silkeborgs nuværende cheftræner, Troels Bech, bliver kædet sammen med OB som ny træner for klubben. Derimod skulle den tidligere U21-landstræner Keld Bordinggaard overtage for Bech.
Det skriver sporten.dk, som tilføjer, at sportsdirektør Poul Hansen og resten af ledelsen er meget interesserede i Troels Bech, eftersom man ønsker at skabe et hold, som spiller offensivt og meget boldbesiddende.
49-årige Troels Bech har tidligere været cheftræner i OB. Det skete over to perioder. Først fra 2000 til 2002 og dernæst i sæsonen 2004/2005.