
Foto: Shutterstock
Manchester United-manager Rúben Amorim kan snart miste én af sine unge stjerner i form af Alejandro Garnacho, der vil væk fra den engelske storklub.
På det seneste har en række spillere været rygtet væk fra Manchester United.
Det gælder især Marcus Rashford og Casemiro, men også kantspilleren Alejandro Garnacho har været nævnt.
Senest skulle Napoli have fået afvist et bud på argentineren, og nu er der nyt i den forbindelse.
The Mirror skriver således, at 20-årige Alejandro Garnacho selv ønsker at forlade United til fordel for netop Napoli.
Napoli er lige nu på jagt efter en afløser for Khvicha Kvaratskhelia, der er blevet solgt til Paris Saint-Germain.
Prisen på Garnacho menes at lyde på i omegnen af 530 millioner kroner.
I indeværende sæson har argentineren optrådt 31 gange for United, hvor han har leveret otte mål og fem assists.
Hans kontrakt med klubbens udløber i 2028.