
Foto: Shutterstock
Manchester United er utilfreds med Cristiano Ronaldos attitude, og hvis det ikke ændrer sig, kan hans kontrakt blive revet over. Det melder Sky Sports.
Erik ten Hag er kommet skuffende fra start som Manchester United-manager, og ifølge flere medier er klubbens ledelse på udkig efter forstærkninger til truppen.
Dog kan nogle af holdets stjerner også ende med at forlade Old Trafford, og én af dem er Cristiano Ronaldo.
Portugiseren har været rygtet kraftigt væk fra Manchester United, men indtil videre har de afvist at lade ham skifte.
Men det kan meget vel ændre sig, for ifølge Sky Sports kan United ende med at rive angriberens kontrakt over.
Mediet erfarer således, at klubben er meget utilfreds med Ronaldos attitude, og det kan betyde hans afgang.
United-ledelsen vil nemlig have attituden ændret, og ellers vil de overveje at rive superstjernens kontrakt over.
37-årige Cristiano Ronaldo har kontrakt med Premier League-storklubben frem til sommeren 2023.