
Foto: Shutterstock
Real Madrid har kig på én af profilerne i Premier League-storklubben Manchester United, som efter sigende skulle være villige til at lytte til bud.
En stor transfer kan være på vej.
Det melder talkSPORT.
Ifølge mediet er Real Madrid således ude efter 26-årige Lisandro Martínez, der til daglig spiller i Manchester United.
Og United kan være villige til at skille sig af med den argentinske landsholdsspiller, lyder det.
Martínez skulle nemlig være én af de spillere, som den nye ledelse på Old Trafford er klar til at lytte til bud på.
Det bliver dog næppe helt billigt for Real Madrid at sikre sig stopperen, der kom til United fra Ajax tilbage i 2022.
I denne sæson har Lisandro Martínez været ramt af skader, og det er foreløbig blevet til 19 kampe i alle turneringer.
Hans kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2027.