FC Basels unge Breel Embolo har tidligere tiltrukket sig interesse fra både Wolfsburg, Arsenal og Tottenham. Nu meldes Manchester United også interesserede.
Manchester United har haft svært ved at finde målet denne sæson. Premier League-klubbens defensiv brillerer denne sæson, men oppe foran har spillet ikke været lige så prangende.
Derfor skulle man nu være ude efter FC Basel’s 18-årige schweizer Breel Embolo, som tidligere har været kædet kraftigt sammen med Wolfsburg, men også tiltrukket sig opmærksomhed fra London-rivalerne Arsenal og Tottenham. Det skriver engelske The Sun.
Efter at have sendt talentspejdere til Basel, skulle Manchester United nu være klar til at lægge i omegnen af 155 millioner kroner på bordet for at sikre sig den talentfulde frontløber.
Embolo’s markedsværdi vurderes lige nu til at være på omkring 120 millioner kroner, men da hans nuværende kontrakt holder ham i Schweiz til 2019, kan salgsprisen blive højere.
Han er angiveligt kommer ind på Uniteds radar efter imponerende præstationer både i den schweiziske liga, i Europa League, samt på det schweiziske landshold.
Også Juventus meldes interesserede, men italienerne forventes ikke at være villig til, at slippe beløb i omegnen af de tre Premier League-klubber.
Breel Embolo har i denne sæson spillet 21 kampe, scoret 8 mål og lavet 5 assist, for FC Basel.