
Foto: Shutterstock
Premier League-giganterne Liverpool, Arsenal og Manchester United lurer på den danske U21-landsholdsspiller Matt O’Riley. Det melder mediet ESPN.
Tilbage i januar-transfervinduet skiftede Matt O’Riley til den skotske storklub Celtic, og det har vist sig at være en stor succes.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450858″ floating=”2″ ap mute]
Den dansk-engelske midtbanespiller er blevet fast mand på Celtic-mandskabet, og han er også blevet en del af U21-landsholdet.
Og nu melder ESPN så, at flere af de allerstørste Premier League-klubber lurer på 21-årige O’Riley.
Det drejer sig om prominente adresser som Arsenal, Manchester United og Liverpool, der alle udviser interesse for Celtic-kometen.
Skotterne kan efter sigende være villige til at slippe den unge dansker, hvis der kommer et bud på over ca. 130 millioner kroner.
Matt O’Riley har en fortid i MK Dons samt i Fulhams ungdomsafdeling, og han har spillet flere ungdomslandskampe for England.
Senest har midtbanemanden repræsenteret Danmark, hvor han står noteret for en enkelt U21-landskamp.