Manchester United hentede Marouane Fellaini sidste sommer, men noget tyder på, at belgieren forlader klubben allerede denne sommer.
Manchester United er åbne for at lytte til bud på Marouane Fellaini. Det skriver The Times, som mener at vide, at United vil sælge belgieren efter blot en sæson i klubben.
Fellaini blev købt af Uniteds tidligere manager, David Moyes, og han har endnu ikke fået sit store gennembrud i klubben.
Det forlyder, at midtbanespilleren ikke indgår i Louis van Gaals planer for næste sæson, og derfor kan et skifte altså være sandsynligt.
Marouane Fellaini blev købt for 253 millioner kroner sidste sommer.