Medie: Vejle-profil i kikkerten hos Serie A-klubber

0

Medie: Vejle-profil i kikkerten hos Serie A-klubberDen danske U21-landsholdsspiller Oliver Provstgaard er fast mand for Vejle, og nu har stopperen tiltrukket sig interesse fra Udinese og Genoa.

Oliver Provstgaard har været igennem en stor udvikling i Vejle, hvor han gradvist har fået etableret sig på holdet.

I denne sæson har midtstopperen spillet fuld tid i samtlige Superliga-kampe for klubben, og de solide præstationer er blevet noteret.

Tuttomercatoweb melder således, at Provstgaard tiltrækker sig interesse fra to klubber i Serie A.

Det drejer sig om Genoa og Udinese, der begge har udset sig den bare 20-årige midterforsvarer.

Derudover forlyder det, at flere klubber fra den tyske Bundesliga har fulgt Provstgaard under landskampspausen.

Her scorede stopperen i U21-landsholdets 2-1-sejr over Wales, hvor han desuden bar anførerbindet.

I denne sæson har Oliver Provstgaard samlet set optrådt 15 gange for Vejle, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists.

Hans kontrakt med klubben udløber i sommeren 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE