Medie: Victor Valdes afviser Liverpool

0

Victor ValdesDen tidligere FC Barcelona-keeper Victor Valdes blev kædet sammen med Liverpool FC, men det skifte bliver nu skudt ned af The Mirror.

Victor Valdes blev i sidste uge kædet kraftigt sammen med et skifte til Liverpool FC, men de planer ser ud til at være droppet.

Liverpools manager Brendan Rodgers har efter sigende bedt Valdes om at vise sine kvaliteter til en prøvetræning, inden en mulig kontrakt kunne underskrives.

Men sådan arbejder den 32-årige spanier ikke. Derfor har han nægtet at stille op til prøvetræning.

Det skriver The Mirror, som oplyser, at der blot skulle have været tale om firedages prøvetræning.

Dermed ser det ud til at det andet åbenlyse skifte går i vasken for Victor Valdes. I sommer var han ekstremt tæt på et skifte til franske AS Monaco, men eftersom at han var skadet, kunne han ikke bestå det obligatoriske lægetjek.

Valdes’ CV viser, at han har spillet i FC Barcelona igennem hele sin karriere. Han forlod Barca efter sidste sæson, hvor hans kontrakt udløb.

Den spanske keeper er dog i den situation, at han kan skifte, når han har lyst, idet han er på en fri transfer og altså ikke skal handle ud fra transferperioderne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE