Medie: Villa og Brighton lurer på PSG-spanier

0
Medie: Villa og Brighton lurer på PSG-spanier

Foto: Shutterstock

Både Brighton og Aston Villa er interesserede i den spanske midtbanespiller Carlos Soler, der ikke får meget spilletid i Paris Saint-Germain. 

I den forgangne sæson var Carlos Soler en vigtig brik for Paris Saint-Germain, men i denne sæson er situationen en anden.

Den centrale midtbanespiller har kun fået seks korte indhop i Ligue 1, hvor det samlet er blevet til bare 110 minutters spilletid.

Og nu melder Le Parisien, at 26-årige Soler kan have kurs mod Premier League.

Ifølge den franske avis er både Aston Villa og Brighton interesserede i PSG-reserven, der var med Spanien til VM sidste år.

Det forlyder, at et skifte kan blive aktuelt allerede til januar, da PSG-cheftræner Luis Enrique er klar til at skille sig af med sin landsmand.

Carlos Soler står alt i alt noteret for 41 kampe i PSG-trøjen, hvor han har leveret seks mål og fire assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE