
Foto: Shutterstock
Steven Gerrard og Aston Villa vil intensivere deres jagt på Brightons Yves Bissouma til sommer, selvom midtbanemanden ellers har været rygtet til Liverpool.
Liverpool har siden Gini Wijnaldums afgang sidste år været kædet sammen med flere forstærkninger til midtbanen, deriblandt Brighton-profilen Yves Bissouma.
Men landsholdsspilleren for Mali er ikke bare på blokken hos Jürgen Klopp, men også hos Steven Gerrard i Aston Villa.
Ifølge det engelske medie The Athletic vil Villa byde på midtbanespilleren til sommer, da man ikke lykkedes med at hente ham i januar.
Til den tid går 25-årige Bissouma ind i det sidste år af sin kontrakt med Brighton, der derfor kan blive nødt til at sælge deres profil.
Midtbanemanden har haft en stærk sæson i Premier League, hvor han har spillet 14 kampe med en assist til følge.
Bissouma har dog været plaget af nogle småskader, mens han også har været til Africa Cup of Nations med landsholdet.