
Foto: Shutterstock
London-klubben Tottenham har længe været meldt ude efter den lynhurtige Wolverhampton-kant Adama Traoré, og nu har Wolves accepteret et bud fra Spurs.
Den 25-årige Wolves-profil Adama Traoré har været på blokken i Tottenham på det seneste, og nu ser det ud til, at London-klubben lykkes med at hente spanieren.
I hvert fald melder mediet Football Insider, at Wolves har accepteret et bud fra Spurs, som lyder på i omegnen af 200 millioner kroner.
Sidste sommer krævede Wolves angiveligt helt op imod ca. 440 millioner kroner for wingeren, men dårlige præstationer har altså mere end halveret hans værdi.
Adama Traoré skal nu have forhandlet de personlige vilkår på plads med Spurs, før det endelige skifte kan gennemføres.
I indeværende sæson har den lynhurtige offensivspiller har optrådt 22 gange for Wolves i alle turneringer, hvor det er blevet til bare en enkelt scoring.
Den tidligere FC Barcelona-spiller har kontrakt med Wolves frem til sommeren 2023.