
Foto: shutterstock.com
Zinedine Zidane valgte at forlade trænersædet i Real Madrid kort tid efter, at han havde ført holdet frem til klubbens tredje Champions League-titel i træk.
Siden da har Zidane holdt en velfortjent ferie, men nu skulle franskmanden være klar til en ny udfordring i fodboldens verden.
Ifølge det spanske medie Libertad Digital, så er Zidane på vej til en anden tidligere klub, nemlig Juventus, der senest har fået tilgang af den nu tidligere Real Madrid-stjerne, Cristiano Ronaldo.
Zidane er dog ikke tiltænkt et job i trænerstaben, men derimod på ledelsesgangen, hvor han er udset til at skulle være med i klubbens sportslige ledelse.
Han ventes at tiltræde i oktober måned, hvor han skal arbejde tæt sammen med Juventus’ sportschef Fabio Paratici.