Medie: Zidane-rygter påvirker Pogba-beslutning

0
Medie: Zidane-rygter påvirker Pogba-beslutning

Foto: Shutterstock

Franske Paul Pogba tøver med at skrive under med Juventus, fordi han først vil se, om Zinedine Zidane bliver ny cheftræner i Paris Saint-Germain.

Manchester United har officielt bekræftet, at den franske landsholdsprofil Paul Pogba forlader Old Trafford på en fri transfer denne sommer.

Den 29-årige midtbanespiller har længe været rygtet kraftigt til Juventus, men nu tøver han lidt med at skrive under med Serie A-storklubben.

Ifølge mediet RMC Sport skyldes det, at Pogba først vil se, om landsmanden Zinedine Zidane bliver præsenteret i Paris Saint-Germain.

Flere medier har berettet, at Zidane er enige med PSG om at blive klubbens nye cheftræner, og det har altså vakt Pogbas interesse.

I den forgangne sæson spillede kreatøren 27 kampe for Manchester United i alle turneringer, hvor han bidrog med et mål og ni oplæg.

Paul Pogba nåede samlet set at spille 233 gange for De Røde Djævle.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE