Medie: Zlatan vender tilbage til AC Milan

0
Medie: Zlatan vender tilbage til AC Milan

Foto: Shutterstock

AC Milans ledelse forventer, at man får en aftale i hus med den tidligere angrebsprofil, Zlatan Ibrahimovic. Han kan skifte på en fri transfer i januar.

AC Milan planlægger at hente klubbens tidligere profil, den svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, tilbage på en fri transfer.

Ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA, så regner ledelsen stærkt med at man kan tilknytte Ibrahimovic i januar.

Nyhedsbureauet har talt med kilder i klubbens sportslige afdeling, som fortæller, at den 38-årige svensker skulle være parat til at acceptere Milans kontrakttilbud.

Zlatan Ibrahimovic har senest spillet for MLS-klubben L.A. Galaxy. Hans kontrakt med den amerikanske klub udløber ved udgangen af året, og derfor kan han skifte til milaneserne på en fri transfer.

Han spillede for AC Milan i perioden 2010 til 2012, hvor han scorede 28 mål, hvilket var medvirkende til at holdet vandt mesterskabet i sæsonen 2011/2012. Siden da har Milan ikke vundet et mesterskab.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE