FC Portos stjerneangriber Jackson Martinez fortsætter karrieren i Premier League, nærmere bestemt hos Arsenal FC. Det skriver flere portugisiske medier.
28-årige Jackson Martinez er klar til at prøve sig af på en endnu større scene end FC Porto. FC Portos topscorer Martinez skifter til Arsenal FC, hvis man skal tro de portugisiske medier.
Det forlyder, at The Gunners er klar til at udløse angriberens frikøbsklausul, der lyder på 250 millioner kroner.
Martinez skulle allerede have sagt farvel til sine medspillere efter sæsonens sidste kamp i går.
Den colombianske angriber er topscorer i den portugisiske liga med 21 scoringer.