Medier: Dybala foretrækker FC Barcelona-skifte

0
Medier: Dybala foretrækker FC Barcelona-skifte

Foto: Shutterstock

Den argentinske Juventus-stjerne Paulo Dybala har kontraktudløb til sommer, og her foretrækker offensivspilleren angiveligt at skifte til FC Barcelona.

Efter syv år i Serie A-storklubben Juventus tyder meget på, at 28-årige Paulo Dybala er fortid i klubben til sommer, hvor hans kontrakt står til at udløbe.

I den forbindelse har den argentinske landsholdsspiller været kædet sammen med klubber som Tottenham og Manchester City, men selv foretrækker han et andet skifte.

Ifølge avisen Sport og det franske medie Foot Mercato ønsker Dybala at skifte til La Liga, hvor han nærmere bestemt vil til FC Barcelona.

Foot Mercato melder yderligere, at man i Barca vil være interesseret i at skrive kontrakt med en gratis kvalitetsspiller som Paulo Dybala.

I denne sæson står den offensive midtbanemand noteret for 27 kampe for Juventus i alle turneringer, hvor han har scoret 12 mål og leveret seks assists.

Argentineren har samlet set spillet 281 kampe for storklubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE