Medier: Ex. Roma-cheftræner tæt på Tottenham-job

0
Medier: Ex. Roma-cheftræner tæt på Tottenham-job

Foto: Shutterstock

London-klubben Tottenham er angiveligt tæt på den tidligere Roma-cheftræner Paulo Fonseca, der skulle være blevet tilbudt en treårig kontrakt. 

Tottenham fyrede for efterhånden et stykke tid siden portugisiske José Mourinho, som efter kort tid blev præsenteret som ny cheftræner i Serie A-topklubben Roma.

Siden hans afsked har Tottenham haft Ryan Mason ved roret som midlertidig manager, men Premier League-klubben skal have fundet en permanent løsning.

Og det kan man meget vel have fundet i den tidligere Roma-cheftræner Paulo Fonseca, som Mourinho pudsigt nok erstattede tilbage i maj.

I hvert fald melder flere medier, som blandt andre tæller Sky Sport Italia og det engelske medie The Guardian, at Spurs forhandler med portugiseren.

Den 48-årige træner skulle være åben overfor at skifte til Premier League, hvis man skal tro de meldinger, der florerer i medierne.

Fonseca har tidligere været i klubber som Porto og Shakhtar Donetsk, hvor han i sidstnævnte vandt tre mesterskaber, tre pokaltitler og en Super Cup i Ukraine.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE