Arsenal kigger angiveligt på muligheden for at hente Jese Rodriguez til Nordlondon med et løfte om en stjernestatus i klubben.
Jese Rodriguez har i flere sæsoner forsøgt at slå igennem blandt Real Madrids mange dyrt indkøbte stjerner, men har endnu ikke formået for alvor at slå sit navn fast på holdkortet.
Det blev ellers til fire kampe i træk fra start for spanieren forud for weekendens kamp på udebane mod Sevilla, hvor han så igen måtte se til fra bænken.
Sæsonen igennem har den 22-årige offensivspiller end ikke lykkedes at spille fuld tid i en eneste af de ialt syv ligakampe, han har taget del i.
Ifølge Daily Star er Arsene Wenger nu klar til at hente Jese til Emirates for 30 millioner euro, hvilket svarer til knap 225 millioner danske kroner.
Avisen skriver ydermere, at Inter angiveligt også er interesserede i spanieren.