
Foto: Shutterstock
35-årige Lionel Messi har efter sigende planlagt at vende retur til FC Barcelona til sommer, hvor hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber.
Tilbage i sommeren 2021 foretog Lionel Messi et meget opsigtsvækkende skifte, da han rykkede fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]
På det seneste har der dog floreret rygter om, at Messi forlader PSG ved sit kontraktudløb til sommer, og de meldinger bakkes nu op.
Således beretter de argentinske tv-kanaler TyC Sports og Telemundo Deportes, at Messi har besluttet sig for at vende hjem til Barca til sommer.
Den argentinske landsholdsstjerne har tilbragt stort set hele sin karriere i Barca, hvor han gik fra akademiet til førsteholdet som ganske ung.
Lionel Messi har samlet set spillet 46 kampe for PSG siden skiftet i 2021, og her er det blevet til 18 mål og 23 assists fra offensivspilleren.
Dertil står Messi noteret for 164 kampe og 90 mål for Argentina.