Medier: Ronaldo har fået sin fremtid på plads

0
Cristiano Ronaldo

Foto: Shutterstock

Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo har været rygtet retur til europæisk fodbold på det seneste, men han har nu valgt at forlænge med Al Nassr.

Cristiano Ronaldo har kontraktudløb med Al Nassr til sommer.

I den forbindelse har angriberen været rygtet retur til Europa, hvor flere topklubber har været nævnt som bejlere.

Men nu forlyder det, at Ronaldo har besluttet sig for at blive i Al Nassr.

Det melder en række medier, herunder A Bola og O Jogo.

39-årige Ronaldo skulle have valgt at forlænge med saudiaraberne frem til sommeren 2026, lyder meldingen.

I den nye aftale menes portugiseren at tjene 200 millioner euro årligt, svarende til knap 1,5 milliarder kroner.

I denne sæson har Ronaldo samlet set optrådt 20 gange for Al Nassr, hvor det er blevet til 17 mål og tre assists.

Han har været på kontrakt i Saudi Pro League-klubben siden januar 2023.

Officielt: Nicolai Jørgensen stopper karrieren
Medie: Real øjner Manchester City-englænder

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE