Medier: Simon Kjær scorer megaløn i Fenerbahce

0

Simon Kjær bliver ifølge flere tyrkiske såvel som danske medier en særdeles velbetalt herre i Fenerbahce. Han underskriver snart en treårig aftale.

Den danske landsholdsforsvarer Simon Kjær landede søndag i Tyrkiet, hvor han skulle forhandle en kontrakt på plads med storklubben Fenerbahce.

Endnu er der ikke blevet meldt noget konkret ud, men nu skriver blandt andre Ekstra Bladet, at Simon Kjær snart skriver under på en særdeles lukrativ treårig aftale.

Ifølge den danske avis kommer den 26-årige stopper nemlig til at tjene hele 30 millioner kroner om året – en del mere end i franske Lille.

Eksta Bladet tilføjer, at transferen kommer til at koste Fenerbahce cirka 50 millioner kroner. Det beløb kan dog stige til 75 millioner alt efter Simon Kjærs præstationer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE