Manchester Uniteds aldrende manager, Sir Alex Ferguson, misser muligvis sæsonstarten, fordi han skal gennem en hofteoperation.
Når Manchester United starter den nye Premier League-sæson, kan det være uden den legendariske manager, Sir Alex Ferguson, på trænerbænken. I hvert fald i de første kampe.
Sir Alex skal nemlig igennem en hofteoperation, der kan koste ham sæsonstarten. Det skriver flere engelske medier i dag.
Manageren har angiveligt planlagt operationen således, at den ikke påvirker klubbens preseason-tur til Østen.
Men når holdet vender tilbage fra den tur, er der blot 18 dage til sæsonstart. Det kan gøre det vanskeligt for Fergie at blive fit til at varme manager-sædet.
Premier League-sæsonen sparkes i gang den 17. august.