Nu skulle den være i hus: Louis van Gaal bliver inden lørdag præsenteret som Manchester Uniteds nye manager.
Man skulle næsten tro, at Louis van Gaal allerede er blevet præsenteret i Manchester United, men det er altså endnu ikke officielt.
Det hele er ved at udvikle sig til en farce, og historierne har efterhånden været mange, men nu skulle hollænderen altså snart blive præsenteret – ja, faktisk inden lørdag. Det skriver flere medier i hvert fald.
For Ryan Giggs blev onsdag fanget på et billede uden for et hotel i Holland tæt på Louis van Gaals bopæl, og her skulle parterne have holdt et møde om fremtiden.
Flere medier spekulerer i, at den nuværende hollandske landstræner offentliggøres som næste mand i spidsen for De Røde Djævle inden for de næste 48 timer, og han skulle eftersigende også have tilbudt Uniteds midlertidige manager Ryan Giggs en plads i staben som assistent.
Det tilbud har waliseren dog endnu ikke taget stilling til.