Ifølge diverse engelske medier vil en desperat Arsene Wenger punge stort ud for tre nye navne til Arsenal, for at gøre sine første store transfers.
Arsenal har ikke levet op til forventningerne i dette transfervindue, da London-klubben endnu ikke har hentet nogle store navne, trods rygter vedrørende blandt andre Higuain, Suarez og Cabaye.
Dette kan nu ændre sig, da klubbens franske manager efter sigende planlægger at bruge et kæmpebeløb i jagten på tre Premier League-spillere.
Ifølge flere engelske medier, vil Wenger nemlig bruge cirka 570 millioner kroner på Manchester City-forsvarsspilleren, Micah Richards, og Swansea-duoen, Michu og Ashley Williams.
Dermed kan der måske alligevel være forstærkninger på vej til Arsenal, som mildest talt skuffede i deres første Premier League-kamp, da man i egen hule tabte 3-1 til Aston Villa.