Mellemmand: Riza Durmisi på blokken i Galatasaray

0
Riza Durmisi, Real Betis

Foto: Real Betis

Galatasaray prøver at lokke Riza Durmisi til Tyrkiet. Det afslører klubbens scout over for BT og anbefaler den danske back et klubskifte.

Ifølge BT står Galatasaray klar med et bud på 90 millioner kroner på Riza Durmisi, der i den seneste sæson har tørnet ud fra Real Betis i La Liga.

Det er tyrkernes scout, Muzzy Özcan, der som mellemmand har henvendt sig til den danske landsholdsback, og han er ikke overraskende opsat på at lokke 23-årige Durmisi til en større klub end Betis.

“I mine øjne er Riza Durmisi allerede i top 10 over de bedste venstre backer i Europa, men hvis han vil endnu højere op og gerne i top tre, skal han med al respekt for Betis tage et skridt op til en endnu større klub,” udtaler Özcan til BT og tilføjer:

“Jeg mener, at Riza Durmisi på kort tid har vokset sig større end Betis, og jeg har meget store tilbud fra England, Tyskland og Tyrkiet klar til ham, hvis han kan og vil skifte fra Betis. Og det føler jeg, at han skal, hvis han vil udvikle sig, for jeg føler, at han har ramt loftet i Betis. Det siger jeg igen med al respekt for Betis.”

Riza Durmisi har en frikøbsklausul på 150 millioner kroner, men Real Betis vil muligvis acceptere et mindre bud. Selv betalte de kun 15 millioner kroner for danskeren, da de sidste sommer hentede ham i Brøndby.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE