Middlesbrough fyrer Aitor Karanka

0

Middlesbrough fyrer Aitor KarankaDanske Viktor Fischer skal have ny træner, idet Middlesbrough har valgt at fyre Aitor Karanka med øjeblikkelig virkning. 

Middlesbrough er næstsidst i Premier League med tre point op til redning, men Viktor Fischer og resten af Boro-holdet har ikke vundet en liga-kamp siden december måned.

Forleden måtte Middlesbrough også vinke farvel til FA Cuppen, hvor Manchester City blev endestationen, og det har nu kostet cheftræner Aitor Karanka jobbet.

Således meddeler Middlesbrough i dag, at de har valgt at fyre spanieren med øjeblikkelig virkning. I stedet overtager den hidtidige assistent Steve Agnew tropperne på Riverside Stadium.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE