AC Milan kunne mandag i en kort meddelelse bekræfte, at man har ophævet kontrakten med offensivspilleren Kaká.
Det lå i kortene, at Kaká skulle kickstarte sin karriere, da han skiftede tilbage til AC Milan sidste sommer efter fire sæsoner med blandet succes i Real Madrid
Men sådan gik det desværre ikke for den 32-årige brasilianer. Derfor valgte Milan og Kaká, at afbryde samarbejdet mandag. Det kunne Milan meddele i en meget kort meddelelse.
Kakás tidligere, brasilianske klub, Sao Paulo, har allerede meddelt, at de har sikret sig en lejeaftale med den tidligere storspiller, som gælder frem til årsskiftet.
Derefter er det planen, at han skal tiltræde i den nye MLS-klub Orlando City.