Milan bekræfter: Vi henter Silvestre

0

AC MilanAC Milans vicepræsident, Andriano Galliani, bekræfter i dag, at man er enige med Inter om transferen af den 28-årige forsvarsspiller, Matias Silvestre.

AC Milan har på det seneste været kædet sammen med argentinske Silvestre fra lokalrivalerne, Inter. Nu skulle en handel være tæt på sin afgørelse.

’Rossoneri’-vicepræsident, Galliani, bekræfter således i dag overfor Sky Sport Italia, at klubberne er blevet enige om en transfer af argentineren.

”Forhandlingerne om Silvestre er færdige. Han vil have sit lægetjek hos os snarligt,” udtaler Galliani til mediet.

Det lyder yderligere fra diverse medier, at handelen mellem de to lokalrivaler fra Serie A, vil koste AC Milan cirka syv millioner kroner på en låneaftale, som der er en købsoption på. Denne ligger på omkring 30 millioner kroner.

28-årige Matias Silvestre kom til Inter fra Palermo i 2012, og siden da er det kun blevet til ti optrædener for den italienske klub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE