Milan-manager bekræfter: Vi jagter Kaka

0

AC MilanAC Milans manager Adriano Galliani bekræfter nu de seneste rygter, ved at meddele, at man går efter Kaka. Han erkender dog, at det bliver svært at hente ham.

En ting er sikkert: Kaka vil væk fra Real Madrid. Dermed mangler han blot at finde sin næste klub, og her har hans tidligere klub, AC Milan, været nævnt som oplagt bejler.

Dette er nu bekræftet, da den italienske klubs manager overfor Football Italia annoncerer, at man har indledt jagten på klubbens tidligere stjernespiller.

”Vi går efter Kaka, men det kommer til at blive meget, meget, meget svært,” citeres Galliani for af Football Italia.

Kaka og Real Madrid har dermed fået klar besked, og det kan forventes, at mere information følger meget snart, da transfervinduet som bekendt smækker i om godt og vel et døgn.

Tidligere på dagen forlød det, at Galliani er i Madrid netop nu, for at forhandle en aftale vedrørende 31-årige Kaka på plads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE