Det franske stortalent M’Baye Niang fra Caen er skiftet til Italien og AC Milan. Det bekræfter vicepræsident Adriano Galliani over for italienske medier.
Han er måske ikke løsningen på AC Milans akutte angriberproblem, som er opstået efter at Serie A-topscoreren Zlatan Ibrahimovic forlod klubben til fordel for Paris SG, men talent, det besidder M’Baye Niang uden tvivl.
I en alder af kun 17 år har spillede han sig allerede på holdkortet i franske Caen, og nu venter altså en ny udfordring i Serie A for Niang.
“Niang? Han bliver forenet med Allegri og førsteholdet. Vi synes, han er en god spiller, selvom jeg normalt venter seks måneder med bedømme nye spillere,” lyder det fra Galliani til klubbens egen kanal. Også spilleren selv har en kommentar til skiftet:
“Jeg har fået en stor drøm til at gå i opfyldelse ved at komme til Milan. Nu er det op til mig at bevise, at jeg er god nok til at være i denne store klub,” lyder det fra hovedpersonen.
17-årige M’Baye Niang har allerede nået 30 kampe i Ligue 1, hvor det er lykkedes ham at score fem mål i Caen-trøjen. Han har været genstand for en hel del interesse i hele Europa, men Milan trak altså det længste strå.