Milan-træner storroser keeper-talent

0

AC MilanAC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic har store roser til holdets blot 16-årige førstekeeper i øjeblikket, Gianluigi Donnarumma.

Gianluigi Donnarumma fik debut i en hjemmekamp mod Sassuolo til stor overraskelse for mange, på grund af sine bare 16 år.

Donnarumma har dog stået stabilt i sine hidtidige tre kampe for førsteholdet.

Den unge keeper er foretrukket i øjeblikket, fordi den erfarne keeper Diego Lopez er ude med en knæskade.

“Jeg har allerede fortalt, at jeg har høje tanker om ham (Diego Lopez, red.). Men på det sidste mente jeg ikke, at han var i topform. Men han har virkelig været en mand og ikke brugt undskyldninger,” siger Mihajlovic ifølge goal.com om Lopez, inden han sender store roser af sted mod Donnarumma.

“Men jeg vil ikke tage noget fra Donnarumma. Han er en juvel for Milan og fremtiden for italiensk fodbold. Han står godt.”

Donnarumma får sandsynligvis sin fjerde kamp for førsteholdet lørdag, når holdet møder Atalanta hjemme på San Siro.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE