AS Monaco kommer ikke til at dominere dette transfervindue yderligere. Det fortæller holdets cheftræner Claudio Ranieri.
Monaco har ikke holdt ferie på transferfronten denne sommer. De har forstærket truppen massivt og flere spillere er meldt på vej til klubben, heriblandt Manchester Uniteds Nani.
Men Nani skal ikke til Monaco, forklarer holdets cheftræner Claudio Ranieri.
“Nej, Nani er blot rygter. Vores transfermarked er lukket,” forklarer han ifølge Goal.com.
Foruden Monaco, er Nani tidligere blevet sat i forbindelse med Paris Saint-Germain, AS Roma og Zenit Skt. Petersborg.