Massimo Moratti, Inters præsident, har bekræftet at den store norske angriber John Carew skal til Italien på et prøvetræningsophold, der varer 15 dage.
Inter har haft en noget svingende sæson, og nu ser de ud til at påkalde hjælp udefra. De vil nemlig genoplive karrieren for den 33-årige nordmand John Carew.
Det bekræfter Massimo Moratti, der dermed ender nogle dages spekulationer omkring den tidligere norske landsholdshelt og rutinerede fyrtårn.
”Carew vil blive her for et 15-dage lang prøveperiode. Efter 15 dage vil vi beslutte hvorvidt vi skal beholde ham på holdet,” udtaler Massimo Moratti til Football Italia.
”Lige meget hvad, klarer Tommaso Rocchi sig godt til træning, og vi tror på ham,” tilføjer Moratti med henblik på den anden rutinerede angriber, som Inter har hentet i 2013.
Inter er i øjeblikket at finde på den italienske ligas femteplads med et enkelt point bag lokalærkerivalerne fra Milano, AC Milan.