Mourinho: Zlatan er færdig i United til sommer

0
Mourinho: Zlatan er færdig i United til sommer

Foto: shutterstock.com

Zlatan Ibrahimovic har ingen fremtid i Manchester United, når hans kontrakt udløber til sommer. Det siger manager José Mourinho.

Den svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic er i færd med sin sidste sæson i Manchester United-trøjen. Det fortæller manager José Mourinho.

“Hvad angår Zlatan, så tror jeg, at det er hans sidste sæson i Manchester United, og han står foran et personligt valg, om han skal stoppe eller fortsætte sin karriere,” siger Mourinho til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han har vundet retten til at bestemme over sig selv og sin fremtid.”

“Han er en fantastisk spiller med en fantastisk karriere, og kun en forfærdelig skade har forhindret ham i at have nogle fantastiske sæsoner hos os.”

36-årige Ibrahimovic skiftede til United i sommeren 2016. I april måned 2017 blev han ramt af en alvorlig knæskade, og derfor stoppede han i første omgang i United i sommeren 2017, da hans kontrakt udløb.

I august 2017 kunne parterne dog glædeligt meddele, at de havde valgt at forlænge samarbejdet med yderligere et år. Men nu er samarbejdet altså tæt på sin afslutning.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE