Moyes: Indkøb ikke påvirket af manglende CL

0

Manchester United-2011-2012At Manchester United ikke kan tilbyde Champions League-fodbold i næste sæson kommer ikke til at påvirke sommerindkøbenes klasse. 

Manchester United har syv point op til den Champions League-givende fjerdeplads, som Arsenal netop nu besidder.

Men med fem kampe igen, er det usandsynligt, at United ikke bare indhenter Arsenal, men samtidig også overhaler både Tottenham og Everton.

Det bliver derfor nok ikke til Champions League-fodbold på Old Trafford i næste sæson, men David Moyes tror ikke, det kommer til at påvirke Manchester-klubbens indkøb i sommerens transfervindue.

“Mit fokus er at sammensætte et hold, der kan komme tilbage i Champions League. Vi vil gerne bruge den rigtige sum på spillere, der er ledige, og det har ikke noget at gøre med Champions League,” fortæller David Moyes til flere engelske medier og fortsætter:

“Alle spillere, vi stille og roligt har diskuteret det med, er mere end villige til at komme til Manchester United. De ved godt, at det ikke er en langtidsting, at vi står uden for Champions League,” slutter han.

Det er forventet, at Manchester United henter markante forstærkninger i sommerens transfervindue efter en mildest talt forfærdelig sæson. Bayern Münchens Toni Kroos er netop nu det hotteste navn hos De Røde Djævle.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE