
Foto: Shutterstock
Torsdag aften kunne politiet i Dorset bekræfte, at det var liget af Emiliano Sala, som var blevet bjærget fra det nedstyrtede fly i Den Engelske Kanal.
LÆS OGSÅ: Emiliano Sala fundet død i flyet
Fredag valgte Nantes at udsende en meddelelse, hvor de blandt andet hyldede Sala ved at pensionere hans trøjenummer 9.
“Jeg har ingen ord. Det er en tragedie, jeg er knust. Emiliano gjorde indtryk her, og derfor vil jeg gerne, ligesom fansene, ære ham en sidste gang ved at fjerne trøjenummer 9,” meddelte Nantes-præsident Waldemar Kita til klubbens hjemmeside.
Sala nåede at spille 133 kampe og score 48 mål for Nantes. Han blev 28 år gammel.