Napoli bekræfter kapring af Real-angriber

0

NapoliNapoli bekræfter i dag på klubbens officielle Twitter-hjemmeside, at man blot er et lægetjek væk fra, at skrive med José Callejón i den italienske storklub.

José Callejón har mødt god modstand i kampen om, at gøre sig fortjent til en startplads i Real Madrids angreb. Men dette problem kan nu blive løst i form af et klubskifte.

I dag bekræfter Napoli nemlig på deres hjemmeside, at man er meget tæt på, officielt at kunne gøre den 25-årige spanier til en Serie A-angriber.

”Tidligere på eftermiddagen landede José Callejón i Napoli og vil deltage i lægetjek onsdag morgen,” lyder det fra klubben på deres Twitter-side.

Selvom Edinson Cavani er på vej væk til en af Europas storklubber, ser det nu ud til, at man allerede har fundet en afløser på pladsen i angrebet.

José Callejón tog turen fra Real Madrids B-hold til Espanyol i 2008, men vendte altså tilbage til ’Los Blancos’ i 2011.

Den 25-årige offensivspiller, som både kan anvendes på kanten og i angrebet, er ankommet til Napoli, og han vil gennemgå det obligatoriske lægetjek onsdag.

Callejón nåede at score 20 mål i sine 76 kampe for Real Madrid på to sæsoner.

Det forlyder, at den spanske offensivspiller har stået på Napoli-træner Rafa Benitez’ ønskeliste i et godt stykke tid.

Ifølge spanske medier lyder overgangssummen på i omegnen af 75 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE