Napoli-boss om Benitez-forlængelse: Vil gøre mig lykkelig

0

NapoliPræsident i Napoli Aurellio De Laurentiis kalder sig selv verdens lykkeligste mand, hvis træner Rafael Benitez bliver i Serie A-klubben. 

Rafael Benitez har haft en udmærket sæson som Napoli-træner. Holdet er nummer fire i Serie A, mens de også er i semifinalen i Europa League.

Hvorvidt, den forhenværende Liverpool-manager er at finde i Napoli i næste sæson, er dog usikkert, fordi spanieren blandt andet er blevet rygtet tilbage til Premier League, hvor Manchester City skulle være klar med en kontrakt til ham.

Præsident i Napoli Aurellio De Laurentiis håber dog inderligt, at Rafael Benitez beslutter sig for at blive i Italien.

”Hvis Benitez bliver, er jeg den lykkeligste mand i verden, og hvis ikke må vi finde en afløser,” siger præsidenten til Radio Kiss Kiss og tilføjer:

”Jeg fortalte Benitez på et møde, at han kan blive her i et år, eller han kan blive her i fem år. Måske ville det være en god idé, at hans familie, der bor i England, flytter til Rom. Det er blot to timer fra Napoli.”

55-årige Rafael Benitez kom til Napoli umiddelbart før denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE