Den unge venstre back har forlænget sin kontrakt med Ajax Amsterdam, så den løber frem til 30. juni 2016. Det erfarer klubbens hjemmeside.
Ærgerlige skader ødelagde hele sidste sæson for Nicolai Boilesen, som trods alt nåede 14 kampe. Ajax har da også valgt at satse på den talentfulde dansker, som også missede sommerens EM-slutrunde grundet en skade.
Den 20-årige danske forsvarsspiller har skrevet under med Ajax, så hans kontrakt med klubben udløber 30. juni 2016. Boilesen er i øjeblikket i gang med genoptræning og er meget tilfreds med kontraktforlængelsen.
”Det er fantastisk. Det er et lyspunkt i min genoptræning. Heldigvis går det i den rigtige retning. Jeg træner hårdt to gange dagligt. Jeg kan kun tænke positivt nu,” udtaler Nicolai Boilesen til UEFA’s hjemmeside.
Også træner Frank de Boer er tilfreds med kontraktforlængelsen og har været imponeret af sin dansker, i de kampe han så Boilesen i aktion sidste sæson.
”Nicolai efterlod et godt indtryk hos i disse få kampe og mange træninger. Og det gør han stadig,” siger Frank de Boer, der vandt ligaen med Ajax i sidste sæson.
Ajax har udover Nicolai Boilesen også tilknyttet Christian Eriksen, Lasse Schöne og Viktor Fischer i førsteholdstruppen.