Siden sommerpausen har formkurven været stigende for Nicolaj Thomsen, der håber på, at de flotte præstationer kan resultere i et klubskifte til vinter.
Nicolaj Thomsen var tæt på at få sin drøm om et skifte til udlandet opfyldt i sommerens transfervindue, men i ellevte time trak Nantes sig ud af forhandlingerne.
Herfor indledte den talentfulde kantspiller den nye sæson i AaB, hvor han trods en halvsløj start virkelig har fundet taktstokken igen.
Og de imponerende præstationer, håber Nicolaj Thomsen, rækker til et udlandsskifte i vinterens transfervindue.
“Siden sommer har min formkurve været støt stigende. Først med udgangen af næste år udløber min AaB-kontrakt, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil afsted til en klub i udlandet allerede til vinter,” siger skagboen til BT og fortæller, at han i bestræbelserne på et skifte har valgt at skifte agent:
“De seneste år er jeg blevet rådgivet af Mads Winther (People In Sport, red.). Samarbejdet har jeg været udmærket tilfreds med, men vi har her i efteråret besluttet at skilles, fordi jeg gerne ville have nye øjne på mine muligheder. Så nu har jeg Søren Barslund (Elite Consulting, red.) som agent.”
AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, fortæller, at klubben er klar til at slippe Thomsen, hvis det rette tilbud bliver smidt på bordet. Han fortæller også, at interessen for topscorer, Lukas Spalvis, er stor.