Norwich lejer angriber i USA

0

Norwich CityNorwich har på deres hjemmeside bekræftet at de har hentet den 28-årige angriber Kei Kamara indtil d. 6. maj i år, men skal have en arbejdstilladelse først.

Norwich har kæmpet for at hente noget ny blod til frontlinjen, og nu har man fået fat i en midlertidig løsning.

Nemlig den 28-årige Kei Kamara fra Kansas City i USA, som kommer til på en lejeaftale frem til den 6. maj i år.

”Jeg er glad for at hente Kei til klubben, en af Major League Soccers bedste spillere over de sidste par sæsoner,” udtaler manager Chris Hughton i en officiel pressemeddelelse, og han fortsætter:

”Der er ingen tvivl om at det er et stort skridt at klare det i Premier League, men det er en spædende udfordring, både for ham og for os i klubben at forbedre hans evner,” uddyber manageren.

Kei Kamara blev valgt af Columbus Crew i 2006 MLS-draften, hvor han var en sæson og scorede fem mål. Siden kom han til San Jose Earthquakes og Houston Dynamo, før han endte i Kansas City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE