AS Romas nye sportsdirektør Monchi bekræfter, at klublegenden Francesco Totti vil lægge støvlerne på hylden efter denne sæson.
AS Romas nye mand i spidsen for sportsdirektør, Monchi, blev onsdag præsenteret i sin nye stilling på et pressemøde, og han lagde hårdt ud.
Monchi bekræftede nemlig på pressemødet, at klublegenden Francesco Totti stopper fodboldkarrieren efter indeværende sæson.
“Der er indgået en aftale med klubben. Dette er hans sidste sæson som spiller, og derefter fortsætter han som leder. Jeg vil have ham ved min side, så han kan lære mig, hvad Roma er,” fortæller Monchi ifølge Corrriere dello Sport.
Monchi tilføjede samtidig, at han ønsker at beholde Luciano Spalletti som cheftræner til næste sæson.
40-årige Totti kom til AS Roma i en alder af 15 år, og han står hidtil noteret for 616 kampe for romerne.