OB forlænger med hovedsponsor

0

OB forlænger med hovedsponsorOB har i dag forlænget hovedsponsor-aftalen med Carlsberg. Parterne vil dermed samarbejde helt frem til den 31. december 2015.

OB kunne i dag indgå en forlængelse af sponsoraftalen med Carlsberg, så producenten også vil være på spilletrøjerne fremover, nærmere bestemt helt frem til 31. december 2015.

“Det er en meget stor anerkendelse af OB’s resultater, at vi kan forlænge aftalen i god tid. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Carlsberg, og det bliver nu styrket yderligere i de kommende år. Der er tale om en virkelig god aftale for Odense Boldklub, og den giver os mulighederne for at fortsætte vores sportslige og kommercielle udvikling,” forklarer administrerende direktør Thomas Christensen i en pressemeddelelse.

“Jeg glæder mig over endnu et bevis på den store og stærke sponsoropbakning, som vi oplever. Verden bevæger sig i øjeblikket igennem en finanskrise, og alligevel har OB formået at tiltrække og fastholde store regionale og nationale sponsorer,” uddyber han.

Ingen af parterne har ønsket at kommentere på detaljerne i aftalen, men de understreger, at der er tale om en større aftale.


SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE