OB forlænger med topscoreren

0

OB forlænger med topscorerenHans Henrik Andreasen har vist sig at være en flittig målscorer i efterårssæsonen, og det vil OB også nyde godt af i fremtiden, da de har forlænget kontrakten med den målfarlige midtbanespiller.

Hans Henrik Andreasen, der har sat sin signatur på en aftale frem til sommeren 2013, har spillet i OB siden 2007, hvor han kom til klubben fra tyske Greuther Fürth.

”Vi har hele tiden haft det rigtig godt i Odense, og vi befinder os godt på Fyn, så selvfølgelig har det ikke taget ret lang tid for os at blive enige med OB. OB hører med i toppen af dansk fodbold, så jeg har ikke haft nogen betænkeligheder ved at vælge en klub som OB. Det er en topklub i Danmark, og det er her, nogle af de bedste spillere i Danmark hører til. Jeg glæder mig selvfølgelig også meget til at komme i gang med turneringen og trække den stribede trøje over hovedet,” siger Hans Henrik Andreasen i en pressemeddelelse.

I denne sæson har Hans Henrik Andreasen lavet 10 mål i Superligaen, mens han samlet set har lavet 17 mål, hvis man tæller alle turneringer med.

Skrevet af Patrick Andersen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE