OB-nyindkøb: Projektet tiltaler mig

0

OBJeppe Tverskov skifter til sommer Randers FC ud med OB, hvor han ser frem til at blive en del af det projekt, som fynboerne er i færd med.

OB har allerede sikret sig både Kenneth Emil Petersen fra AaB og Joao Pereira fra SønderjyskE som forstærkninger til defensiven frem mod næste sæson, og i dag er også Jeppe Tverskov blevet præsenteret på Fyn.

Den 23-årige defensivspiller skifter således Randers ud med OB, hvor han har fået en kontrakt for de kommende tre år. Han glæder sig til at blive en del af en klub i fremgang.

“Jeg har haft nogle gode samtaler med folk i og omkring OB, og det har tiltalt mig meget, at mærke den passion de har, når de taler om klubben og det projekt, der er sat i gang. Det har været med til at overbevise mig, ligesom selve udviklingen i klubben tiltaler mig meget.”

“Det er en klub med mange spillere, der er dygtige med bolden, og som gerne vil score mange mål samtidig med, at defensiven er solid. Det er den type fodbold, jeg er opflasket med, og her har Randers været en vigtig del af min udvikling, så jeg er blevet til den spiller, jeg er i dag,” fortæller Jeppe Tverskov til OB’s hjemmeside.

Jeppe Tverskovs kontrakt med Randers stod til at udløbe efter denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE