På transfervinduets sidste dag har OB valgt at ophæve kontrakterne med angriberne Njogu Demba-Nyrén og Björn Runström, som dermed kvit og frit kan skifte klub.
OB er blevet enige med Nyrén og Runström om at ophæve deres kontrakter, da det ville være bedst for begge parter med deres fremtidsplaner.
”Demba-Nyrén kom hertil som en profil, men efterhånden er der blevet længere og længere mellem hans kampe for OB. Björn Runström har vi ikke som sådan regnet med som en del af vores trup til foråret, og det har derfor været i vores alles interesse, at vi fandt en god måde at lade spillerne komme videre i deres karrierer,” siger OB-direktør Thomas Christensen til klubbens hjemmeside.
Njogu Demba-Nyrén nåede at spille 64 kampe for OB og i de kampe blev det til 14 mål, mens Björn Runström spillede 37 gange i den stribede trøje, som han lavede syv mål i.
Skrevet af Patrick Andersen