Offcielt: OB skriver med højreback

0

OBOB har skrevet en kort kontrakt med prøvetræningsspilleren, Håkon Skogseid, frem til sommer.

Idet OB mistede Esben Ruud i dette transfervindues indledning, hentede fynboerne en anden nordmand til prøvetræning, nemlig Håkan Skogseid.

Og den 27-årige højreback har åbenbart gjort et så fint indtryk i OB, at de har belønnet ham med en kontrakt for resten af denne sæson.

”Han er den type, vi har ledt efter. Han er defensivt stærk, og han vil meget gerne spille med frem ad banen. Han har en meget fin løbekapacitet, og han er en god holdspiller, der først og fremmest lægger vægt på at yde det, som holdet har behov for,” siger Ove Pedersen til klubbens hjemmeside.

Det var Håkan Skogseid selv, der ønskede, at kontrakten blot blev frem til sommer, og det havde OB-direktør, Jesper Hansen, ingen problemer med.

”Vi respekterer naturligvis, når der er pludselige familiære årsager, der spiller ind. Derfor har det været fornuftigt at indlede samarbejdet med en aftale for forårssæsonen, og så håber vi, at alting udvikler sig på bedste vis både på og uden for banen, så Håkan kan blive en permanent løsning for os,” siger Jesper Hansen.

Sidst spillede nordmanden for Viking i den norske Tippeliga, men skifter på en fri transfer til OB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE