Officielt: AaB henter Ligue 1-angriber

0
Officielt: AaB henter Ligue 1-angriber

Foto: Unisport.dk

AaB har sikret sig en etårig lejeaftale med den franske angriber Timothe Nkada, som skifter fra Ligue 1-klubben Stade Reims.

AaB har styrket offensiven denne tirsdag. Klubben har nemlig sikret sig en etårig lejeaftale med den 21-årige angriber, Timothe Nkada.

Franskmanden er lejet i Ligue 1-klubben Stade Reims.

“Jeg besøgte AaB og Aalborg i løbet af sommeren, og var imponeret af det jeg så. Nu glæder jeg mig meget til at spille for klubben og håber at jeg kan byde ind med både mål og assists,” siger Nkada til AaB’s hjemmeside.

Det er ikke oplyst, hvorvidt AaB har en købsoption i lejekontrakten.

I sidste sæson nåede Nkada at spille otte kampe for Stade Reims.

“Nkada er en angriber som kan spille alle de tre forreste positioner, han har god fart, løber godt i dybden og er en spiller som også har fået noget værdifuld erfaring i Ligue 1 i Frankrig,” siger AaB-sportschef Inge Andre Olsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi har set ham i aktion på både det franske ungdomslandshold, og i den franske liga, og han vil naturligt være med i konkurrencen om pladsen som frontangriber hos os.”

“Selvom vi altid helst vil have spillere på permanente aftaler, så mener vi, at vi i dette tilfælde har udnyttet en mulighed for at tilknytte en kompetent og dygtig ung angriber, der kan hjælpe os i 3F Superligaen i den kommende sæson.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE