Officielt: AaB tilknytter fransk midterforsvarer

0
Officielt: AaB tilknytter fransk midterforsvarer

Foto: Unisport.dk

AaB har fundet en erstatning for Mathias Ross, da man har hentet den 25-årige franskmand Yahya Nadrani på en fri transfer. Det oplyser klubben onsdag.

For nogle dage siden blev det en kendsgerning, at AaB havde solgt profilen Mathias Ross til den tyrkiske storklub Galatasaray, og nu har man fået en afløser på plads.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451184″ floating=”2″ ap mute]

AaB skriver således på sin hjemmeside onsdag eftermiddag, at man har hentet midtstopperen Yahya Nadrani.

Franskmanden har skrevet under på en toårig aftale og kommer på en fri transfer, efter han forlod belgiske Seraing først på sommeren.

Tilgangen glæder AaB-sportschef Inge André Olsen, der ser en kvalitetsspiller i Nadrani.

“Det er velkendt, at vi efter Mathias Ross’ transfer til Galatasaray har haft et akut behov for at tilknytte en midterforsvarer til truppen, og med Yahya Nadrani får vi en kvalitetsspiller ind,” udtaler sportschefen ifølge AaB’s hjemmeside.

AaB ligger i skrivende stund på 11. pladsen i Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE